|
Familiealbum
Har du billeder liggende hjemme i skuffen fra den tid der for længst er svunden med billeder af biler af årgang dengang, vil Dansk Bilagentur blive glade for at kunne vise bilerne som man kørte i i gamle dage.
Husker du den gang i 1964, hvor din Far skulle ud og erobre verden, og derfor købte både en Folkevogn og en lille campingvogn?
Grinede du også til pinseskovturen i 1966, da tante Gerda troppede op med sit seneste skøre påfund – en Toyota Corolla…Og er grinet efterhånden stivnet 112%?
Nå ja, der var jo den glade skoletid i Maribo, hvor frk. Jensen som den eneste af lærerne i 1937 parkerede en bil foran porten – var i øvrigt ikke en Austin hun havde?
Har du stadig billedet af Farmor, der i 1948 stolt viser familiens nye Ford V8 frem – anskaffet på en af de sjældne indkøbstilladelser?
Har du for resten nogensinde forstået, hvad det var der gjorde at ræverøde fætter Svend mente at østtyske Wartburg var det eneste rigtigt – selv efter murens fald…Den kunne jo aldrig starte?
Fik I nogensinde fotograferet oldefar, da han vandt hovedgevinsten i lotteriet – en Ford A i 1928?
Fik du det altid dårligt når jeres nabo hver morgen i 1956 startede den aparte Saab 93 med to-takts motor. Jo – man kunne høre når den kom…og lugte når den havde været der?
Jo. Der er masser af glade minder med bilerne i Danmark i tidens løb. Lad nogle flere få glæde af bilerne i tidstypiske omgivelser. Send dine billeder om oplysning om mærke, model og årgang til:
|