Dato: 05.11.05

Som du sikkert ved, skal vi vælge medlemmerne til by- og regionsråd for de kommende 4 år tirsdag den 15. november.

Som medlem af et by- og regionsråd, skal man ikke bare være ansvarlig for plejehjem, hjemmehjælp, skoledistrikter, gymnasier, kloakledninger, kulturtilbud og sygehusvæsen. Man har også ansvaret for trafikken, herunder buskørerplaner, cykelstier og vejvedligeholdelse.

Da velstandsbølgen rullede ind over ind over landet efter afslutningen af 2. verdenskrig, var det en indforstået selvfølgelighed at befolkningen skulle væk fra de mørke og fugtige baggårdslejligheder i storbyerne og ud til de grønne og lyse forstæder – og bil til familien havde man også tænkt på.

Vejene blev bygget. Københavnerne fik 6-sporet Langebro og Åboulevarden, der hidtil havde været en idyllisk gade med 2-sporet kørebane og vejtræer på hver side og med sporvognen i sit eget forløb ved siden af og med Ladegårdsåen pippende fra Ladegården til sit udløb i søerne, blev åen lagt i rør og vejen blev 6-sporet indfaldsvej.

Lyngbyvejen blev til Motorvej. Bispeengbuen blev bygget og Tunnelen under Bellahøj blev åbnet. Blot for at nævne nogle eksempler.

Der var planer om havnetunnel fra Østerport til Holmen, Motorvej helt til centrum, kaldet Søringen, Tunnel mellem Bellahøj og Bispeengbuen osv.

Da araberne lukkede for oliehanerne i 1973 og vesten fik lavkonjunktur, gik vejmyndighederne i koma. Samfundet har lige siden ensidigt fokuseret på kollektiv trafik. Ikke et ondt ord om S-tog, busbaner og Metro, men fakta er at privatbilismen rundt regnet er fordoblet siden oliekrisen i 1973, men vejenes kapacitet er på det samme niveau som for 30 år siden.

Indrømmet: Danmark har fået færdiggjort det store motorvejs H og vi har fået Storebæltsbro, der nu kun 5 år efter åbningen næsten er oppe på maksimal belastning og nordjyderne har fået nogle næsten overflødige motorveje.

Men hvor er udbygningen af pendlervejene blevet af? For øjeblikket udvides den københavnske Motorring 3. Da den i første halvdel af 1970’erne åbnede, kørte der ca. 35.000 biler i døgnet. Vejens kapacitet var beregnet til ca. 60.000 biler i døgnet. I dag kører der ca. 110.000 biler i døgnet. Nu udvides vejen fra 2 til 3 kørespor i hver retning. Med en max. Kapacitet på 30.000 biler pr. døgn pr. kørebanespor, skulle det svare til en maksimal belastning på 90.000 biler pr. døgn. Vejen vil derfor stadig have for ringe kapacitet efter udvidelsen. Ikke underligt at det klumper til i myldretiden.

Danske bilister betaler de højeste (bruger)afgifter i EU. Det kan vel ikke være for meget forlangt at vi vil have noget for pengene?

Pendlernes tid er ikke til pjat. Det er uantageligt at man skal bruge både hele og halve timer på at køre et fåtal km.

Dansk Bilagentur peger derfor på, at alle de penge, der siden Vejfondens oprettelse er akkumuleret, bliver brugt til deres formål: At udbygge og vedligeholde vejnettet. I det storkøbenhavnske område er der hårdt brug for i første omgang at udvide kapaciteten de steder, hvor trafikken hver morgen og eftermiddag klumper til. Her kan nævnes Motorvejen mellem Roskilde og Tåstrup, Frederikssundsmotorvejens udbygning helt til Jægerspris incl. En hurtig tunnel under Roskilde Fjord, Køgebugtmotorvejen og Hillerødmotorvejen. Det må være vejmyndighedernes ansvar, at man på en motorvej i Danmark – også i myldretiden – kan gennemkøre strækningen med 130 km/t.

Så skal Havnetunnellen ved København laves som en del af ring 2, Tunnelplanerne mellem Bellahøj og Bispeengbuen realiseres, Søringen laves som motorvej – gerne som tunnel – og Motorring 5 bygges med start i Vordingborg og med tilkørselsvej fra Næstved.

Dertil kommer at alle virksomheder pålægges ansvaret for at deres medarbejdere kan parkere på virksomhedens område i lighed med de krav man stiller til at beboelsejendomme indeholder muligheder for at familiens bil kan sættes på matriklen. Så kunne det måske være, at en arbejdsgiver fandt det lidt mindre attraktivt at bygge en kontorsilo på havnefronten, men valgte at bosætte sig i forstæderne til gavn for trafiktætheden i bykernen. I det hele taget må byplanlæggerne på et overordnet plan skabe en samhørighed mellem antallet at arbejdspladser og bopæle i de enkelte lokalsamfund.

Danske bilister har i årtier betalt i overflod for at køre på vejene. Nu er tiden kommet til at stille krav til vore politikere om at få noget for pengene. Vi har alle valget når vi står inde bag forhænget.