Torsdag i sidste uge vandt Danmark over EU-kommissionen i sagen om biler som flyttegods.

Læs hele dommen her:

http://www.europa-kommissionen.dk/eu-politik/noegleomraader/beskaeft_arb/reg-dk/

Sagen omhandler biler, der medtages som flyttegods fra én medlemsstat til en anden. Afgørelsen er som forventet, da Finland for et års tid siden vandt en tilsvarende sag.

Nogle har haft et spinkelt håb om at Danmark ville tabe sagen fordi de danske bilafgifter er så ekstremt høje.

Dommen er rigtig fordi den ikke gør forskel på de enkelte lande. Bilafgifterne og herunder registreringsafgiften betragtes som en forbrugsafgift og da der ikke bliver gjort forskel på folk uanset, hvor de bor, er der ingen form for hindringer i den frie bevægelighed.

EF (det hed det den gang) lavede i 1983 det såkaldte flyttedirektiv. Ganske kort står der her at bohave m.v. som en borger tager med fra én medlemsstat til en anden ved flytning inden for EF (nu EU) ikke må pålægges afgifter eller moms. Biler er udtrykkeligt fremhævet som undtaget herfor. EF-domstolen (Den hedder ikke EU-domstolen) er derfor nødt til at dømme som den gjorde det i den omtalte sag.

Læser man afgørelsen bør man især hæfte sig i punkterne 16 og 17. Det er mere end en løftet pegefinger om at den anden sag, der verserer ved EF-domstolen mod Danmark er på vej til at blive afgjort. Populært sagt vil Danmark tabe den sag med piber og trommer.

Det er Dansk Bilagenturs opfattelse, at c-464/02 er langt mere skelsættende, da den kommende dom forventes at gå Danmark imod.

Læs generaladvokatens forslag til afgørelsen her:

http://www.europa-kommissionen.dk/eu-politik/noegleomraader/beskaeft_arb/firmabil/

Sagen her drejer sig om det der hedder en "teknisk hindring" og som bundfæster sig helt tilbage til Rom-traktaten som dannede grundlag for EF og afløste Kul- & Stålunionen.

Kort fortalt forbyder Rom-traktaten at de enkelte medlemslande at lave protektionisme mod andre medlemsstater, således at deres varer, tjenesteydelser og arbejdskraft ikke uden hindringer vil kunne ydes i alle medlemsstaterne.

Dette princip blev yderligere stadfæstet i 1986, hvor de daværende 12 EF-medlemsstater vedtog det indre marked. I Danmark blev der afholdt folkeafstemning.

Denne sag går på at EU-kommissionen mener at Danmark overtræder disse bestemmelser - nærmere bestemt art. 39 i EF-traktaten (det var den traktat vi godkendte ved folkeafstemningen i 1986 om det indre marked), fordi Danmark mener at ejeren af en firmabil hæfter for betaling af danske afgifter når den stilles til rådighed til en dansk medarbejder ansat i en tysk virksomhed.

Lønmodtageren (der faktisk er direktør i sit egen tyske ApS (GmbH) i Hamburg og arbejder rent fysisk i Tyskland) og hans advokat har en anden opfattelse end de danske myndigheder og nægter at betale de pålagte danske afgifter. Bilen - en Mercedes-Benz et par modeller større end de gængse Taxi-varianter) er derfor beslaglagt af Toldskat.

Generaladvokaten for EF-domstolen (lad os kalde ham den sagsbehandlende embedsmand) har indstillet til dommerne at Danmark skal tabe sagen - forstået på den måde, at Toldskat ikke har ret til at pålægge hverken firma eller medarbejder pligt til at betale danske afgifter. Firmaet fordi det vil urimelig gøre danske medarbejderes jobmuligheder i udlandet, hvis arbejdsgiveren skal betale en særskat for at have denne medarbejder ansat. Lønmodtageren fordi det vil være det samme som at opkræve told fra en anden medlemsstat.

Dansk Bilagentur følger denne sag meget nøje. Vi vil naturligvis vende tilbage når dommen foreligger – formentligt i løbet af efteråret. Vi vil til den tid fortælle mere om konsekvenserne af dommen for danske bilister.